Playful learning er en tilgang, som er baseret på Dewey (1997), Lave & Wenger (1991) og Lenon (2015). Ifølge Dewey bør emnebaserede læringsaktiviteter være baseret på problemer fra virkelige situationer i det virkelig liv, hvor eleverne aktivt kan undersøge emnet. Ifølge Lave & Wenger er disse handlinger altid udført i samarbejde med andre og i læringsmiljøer. Denne tilgang bygger på viden og playful learning, og bliver altid skabt sammen med andre. Lenon fokuserer på vigtigheden af handlinger, læringsmetoder, som altid er kropslige og sanselige. Disse læringsmetoder skaber en tæt forbindelse mellem viden og forståelse.
Belægget for at bruge den sundhedsfremmende skole-tilgang i PLACES er, at de underliggende værdier bag tilgangen, samt måden tilgangen forstår skolen som et inkluderende miljø for at leve, lære og lege, er en forudsætning for at de tre andre koncepter fungerer optimalt. Den sundhedsfremmende skole-tilgang er også brugt i PLACES, fordi den forstår barnets sundhed og velvære fra et holistisk perspektiv, der dækker over både det psykiske, mentale og sociale velvære, og ikke kun manglende på sygdom eller skavanker. Mental og social velvære er vigtige faktorer for at aktiv, involverende, deltagende og selvstændig læring opstår.