Alt på Max’ insta-profil er lækkert eller dyrt eller begge dele. Og redigeret og filtreret. For det er vigtigt, hvordan livet ser ud udefra, ikk’?
Det er Max’ mor, der styrer kontoen og hun er god til det, så der kommer mange følgere.
I skolen er de andre interesserede i Max, men kun fordi han har mange følgere og billederne af hans mad ser så lækre ud. Selv læreren ser ikke igennem løgnene.
Max når sit højdepunkt, da den verdenskendte influencer “Starfish” begynder at følge ham.
Men så mister Max og hans mor adgangen til kontoen. En hacker har overtaget den og fjernet alle filtrene fra alt, hvad der ligger på den. Moren er rasende! Følgertallet rasler ned. Klassekammeraterne og læreren vender ryggen til ham og begynder at drille ham. Bortset fra en enkelt pige, der viser at det normale liv også kan være noget helt særligt, og som lægger billeder på sin konto helt uden at redigere dem!